Købsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

RAES
Abildgårdsvej 3, Tjæreby, Roskilde
CVR 46640640
Telefon +45 50 62 01 20
Mail info@raes.dk

Priser

Alle priser er i danske kroner og inklusive 25 % moms. Fragt lægges oveni og fremgår tydeligt, før du betaler.

Bestilling

Når du har gennemført din bestilling, får du en ordrebekræftelse på mail. Aftalen er indgået, når ordrebekræftelsen er sendt. Tjek, at oplysningerne er rigtige, og kontakt os hurtigst muligt, hvis noget skal rettes.

Betaling

Du kan betale med Visa, Mastercard, MobilePay, Apple Pay og Klarna. Betalingen håndteres krypteret, og vi ser aldrig dine kortoplysninger.

Varer der ikke er på lager

Alle varer kan bestilles, også når de ikke er på lager. Produktsiden viser, om varen er på lager, og hvornår du kan forvente at modtage den.

Levering

Vi leverer i Danmark, EU og udvalgte lande uden for EU. Priser og leveringstider står under Levering.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler som forbruger. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Hvordan du fortryder, står under Returnering og bytte.

Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der er fremstillet efter dine mål eller dit design, fx en køredragt fra Sparco Custom Easy.

Reklamation

Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Du kan reklamere over fejl og mangler, der var til stede, da du modtog varen. Reklamér inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid rettidigt. Skriv til info@raes.dk med dit ordrenummer og gerne billeder af fejlen.

Klagemuligheder

Har du en klage, så kontakt os først på info@raes.dk eller +45 50 62 01 20. Finder vi ikke en løsning sammen, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, naevneneshus.dk.

Persondata

Vi bruger kun dine oplysninger til at gennemføre og levere din ordre og til at hjælpe dig, hvis du kontakter os. Læs mere i vores persondatapolitik.